Bank i Danmark: find filialer, hæveautomater og åbningstider

Sådan bruger du siden

Siden er bygget op om de spørgsmål, man typisk har til sin bank, når noget skal ordnes: en konto skal oprettes, en betaling fra udlandet skal modtages, en hæveautomat skal findes, eller et gebyr ser forkert ud. Hvert emne har sin egen side, og hver side starter med et kort svar, før detaljerne kommer.

• Dagens kurser på siden viser Nationalbankens seneste referencekurser for euro, dollar, svenske og norske kroner og pund, med dato.
• Bankordbogen forklarer ord som valør, kurstillæg og kontohaver i én eller to sætninger.
• Den engelske del er til dig, der lige er flyttet hertil og skal have konto, CPR-nummer og NemKonto på plads.

Vi rangerer ikke banker og skriver ikke anmeldelser. Siden forklarer reglerne, der gælder for alle pengeinstitutter, og hvad du selv kan gøre.

Filialer og automater: sådan finder du dem i dag

Det første, mange vil vide, er, hvor der ligger en filial eller en hæveautomat. Juridisk er en filial en afdeling, der ikke er et selvstændigt selskab, men en del af pengeinstituttet, og som driver den forretning, instituttet har tilladelse til (lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 17).

På vores bysider står filialer og hæveautomater på et kort, fx i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Slagelse. Oplysningerne er bankernes egne, og ved hver linje står datoen for, hvornår vi sidst har tjekket den. Listen dækker endnu ikke alle banker, så der er tre veje, når du skal finde en bank i nærheden:

1. Find bankens filialer og automater på dens egen hjemmeside eller i dens app. Den er den eneste kilde til, hvornår netop din bankfilial holder åbent.
2. Kig efter automater i netværket KONTANTEN. Kunder i en tilsluttet bank kan både hæve og indsætte, mens kunder i andre banker kan hæve, men ikke indsætte. Læs mere på siden om hæveautomater.
3. Tjek prisen, før du hæver i en fremmed automat. Forbrug.dk skriver, at du kan betale gebyr, hver gang du hæver i en anden banks hæveautomat, og prisen afhænger af din egen bank.

Loven om betalingskonti siger, at en basal betalingskonto skal give adgang til at hæve kontanter i automater både inden for og uden for bankens åbningstider (§ 9).

NemKonto: kontoen det offentlige betaler til

En NemKonto er ikke en særlig kontotype. Det er en almindelig bankkonto, som du selv har udpeget til at modtage de beløb, offentlige myndigheder udbetaler til dig. Reglerne står i lov om nemkonto, der trådte i kraft den 1. juli 2025.

• Har du et CPR-nummer og bor i Danmark, skal du så vidt muligt have en NemKonto og senest, når det offentlige skal betale dig noget første gang (§ 2, stk. 1).
• Du kan kun have én NemKonto som privatperson (§ 2, stk. 3).
• Den hurtigste vej er at bede din bank om at indberette kontoen. Så er den aktiv senest 2 bankdage efter. Gør du det selv på nemkonto.dk, kommer der et aktiveringsbrev med posten, som oftest inden for 10-14 hverdage.

Hvordan du opretter, skifter og tjekker kontoen, står trin for trin på siden om NemKonto-ordningen.

Konti: din ret til en basal betalingskonto

Et pengeinstitut skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto i danske kroner. Banken må kun sige nej af de grunde, der står i loven, fx hvis du allerede har en dansk betalingskonto med de samme funktioner, eller hvis oprettelsen ville stride mod hvidvaskloven. Finanstilsynet har skrevet til bankerne, at en registrering i RKI eller en manglende fast adresse ikke er en gyldig grund.

Banken skal svare hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at den har fået en fuldstændig ansøgning. Et afslag skal være begrundet på skrift og fortælle, at du kan klage til Det finansielle ankenævn og kontakte Finanstilsynet. Kontoen skal være gratis eller koste et rimeligt gebyr, men loven sætter ikke et beløb i kroner.

På siden om bankkonti gennemgår vi kontotyperne, og i ordbogen kan du se, hvad en dispositionskonto er.

Kontooplysninger: IBAN, reg.nr. og kontonummer

Inden for Danmark betaler du med registreringsnummer og kontonummer. Skal nogen i udlandet sende dig penge, skal de bruge dit IBAN, og nogle gange også bankens BIC, som også kaldes SWIFT-koden. EU definerer et IBAN som et internationalt nummer, der entydigt identificerer én betalingskonto.

Et dansk IBAN, som Skattestyrelsen selv oplyser til betaling af skat fra udlandet, ser sådan ud: DK94 3000 0007540531. Det har 18 tegn: landekoden DK, to kontrolcifre, fire cifre og ti cifre. Ifølge betalingsloven § 103 regnes en betaling for korrekt gennemført, hvis den følger den kode, du har tastet. Et forkert ciffer er derfor din risiko, så kopier nummeret i stedet for at skrive det af. Hvor du finder dit eget nummer, står på siden om IBAN-nummeret.

Netbank, MitID og hvem der hæfter

MitID er Danmarks digitale ID, som du blandt andet bruger til at overføre penge i netbanken og logge på borger.dk. Det drives i et samarbejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og pengeinstitutterne. Kan du ikke bruge appen, findes der alternativer som MitID kodeviser og kodeoplæser.

Bliver din adgang misbrugt af andre, bærer banken som hovedregel tabet. Du kan hæfte for op til 375 kr., hvis din personlige kode er brugt, og op til 8.000 kr., hvis banken kan vise, at du har meldt det for sent eller handlet groft uforsvarligt. En forkert eller uautoriseret trækning skal du gøre indsigelse mod hurtigst muligt og senest 13 måneder efter, at den er trukket. Læs mere om at komme i gang på vores side om netbank, og se i ordbogen, hvad en valørdag betyder for, hvornår pengene er dine.

Faste regninger med Betalingsservice

Betalingsservice er en betalingstjeneste til regninger i danske kroner hos de kreditorer, der er tilsluttet. Den bruges mest til faste betalinger som husleje, el og forsikring. Først laver du en tilslutningsaftale med din bank, og derefter en betalingsaftale med hver kreditor, typisk godkendt med MitID. Måneden før betalingerne får du en oversigt med dato, konto og modtager, så du kan nå at reagere på en forkert regning. Reglerne, der gælder fra 1. april 2026, gennemgår vi på siden om Betalingsservice.

Skift bank: frister og pris

Vil du flytte til et andet pengeinstitut, er det den nye bank, der sætter skiftet i gang, når du har givet dit samtykke. Er I flere om kontoen, skal alle give samtykke. Bekendtgørelsen om flytning af betalingskonti giver bankerne faste frister: den nye bank skal bede den gamle om oplysninger inden for 2 arbejdsdage, den gamle sender listen over faste overførsler og aftaler inden for 5, og den nye bank gør sit arbejde færdigt inden for 5 arbejdsdage efter. Den nye bank kan også flytte din NemKonto. Den gamle bank må ikke tage betaling for listen over dine betalingsaftaler. Se fristerne regnet igennem på siden om, hvor lang tid et bankskifte tager, og hvilke gebyrer der er lovlige, på siden om, hvad det koster at skifte.

Kontanter: hvornår de skal tages imod

Butikker og andre, der tager imod betalingskort, skal også tage imod kontanter mellem kl. 6 og 22 (betalingsloven § 81). Der er undtagelser, fx ved fjernsalg og i ubemandede selvbetjeningsmiljøer. Omvendt må en erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvaskloven, ikke tage imod 15.000 kr. eller mere i kontanter, heller ikke delt op i flere betalinger, der hænger sammen.

1000-kronesedlen og de ældre seddelserier har været værdiløse siden den 31. maj 2026. De gyldige sedler er 50, 100, 200 og 500 kr. fra 2009- og 2009A-serien, ifølge Nationalbanken. Skal du ind eller ud af Danmark med kontanter for 10.000 euro eller mere, skal de angives til Toldstyrelsen. Resten af reglerne står på siden om kontanter.

Valuta: Nationalbankens kurser og bankens tillæg

Kurserne i Dagens kurser kommer fra Danmarks Nationalbank. Nationalbanken angiver dem som prisen i danske kroner for 100 enheder af den udenlandske valuta og offentliggør dem omkring kl. 16 på bankdage. Kurserne er vejledende: du kan ikke købe eller sælge valuta i din bank til netop den kurs.

Forskellen er bankens kurstillæg. Ifølge en opgørelse fra Forbrugerrådet Tænk fra maj 2025 ligger tillægget på kortbetalinger i udlandet typisk mellem 1 og 2 procent af beløbet. Alle kurser og hvad du kan gøre for at betale mindre, står på siden med dagens valutakurser.

Et regneeksempel: kortbetaling på ferien

Forestil dig, at du på en rejse køber for, hvad der svarer til 10.000 kr. i den lokale valuta, og betaler med dit danske kort. Eksemplet er et regnestykke og viser ikke en bestemt banks pris.

• Med et kurstillæg på 1,5 % betaler du 10.000 × 0,015 = 150 kr. oven i Nationalbankens kurs.
• Med et tillæg på 1 % er det 100 kr., og med 2 % er det 200 kr.
• Vælger du at betale i danske kroner ved kassen eller automaten, kan kursen ifølge Tænk være op til 35 procent højere end normalt. Vælg derfor den lokale valuta.

EU-reglerne kræver, at kortudstederen og den, der tilbyder omregning ved kassen, oplyser det samlede tillæg som en procent over ECB's seneste referencekurs, før du betaler. Det tal kan du bruge til at sammenligne.

Ny i Danmark?

Er du lige flyttet hertil, er rækkefølgen ofte den samme: først et CPR-nummer, så en bankkonto og derefter en NemKonto. Siden 1. januar 2026 må en bank ikke forskelsbehandle forbrugere med lovligt ophold på grund af nationalitet eller bopæl, når de søger om eller bruger en betalingskonto. Vi har samlet det hele på engelsk i den engelske guide til bank i Danmark.

Er du utilfreds med din bank?

Klag først til banken selv. Hvert pengeinstitut har en klageansvarlig. Har du fået afslag, et utilfredsstillende svar eller intet svar inden fem uger, kan du klage til Det finansielle ankenævn. Det koster 300 kr., som du får tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Brud på reglerne om god skik hører under Finanstilsynet. Fremgangsmåden står på siden om at klage over din bank.

Sådan arbejder vi

Hver regel på siden er læst i kilden: lovteksten på retsinformation.dk, Finanstilsynets, Nationalbankens og Digitaliseringsstyrelsens egne sider og Forbrugerombudsmandens forbrug.dk. Ved hvert tal står, hvor det kommer fra, og hvornår vi har læst det. Valutakurserne bliver hentet fra Nationalbankens offentlige kursliste og vises med dato, så du kan se, hvor gamle de er.

Siden er gratis at bruge og drives af Seofy ApS. Vi er ikke en bank, vi formidler ikke konti eller lån, og vi rangerer ikke pengeinstitutter. En oversigt over banker i Danmark findes på søstersitet laanelisten.dk, som har samme udgiver. Finder du en fejl på siden, som vi har overset, fx en ny regel eller et ændret gebyr, så skriv til os, så tjekker vi kilden og retter siden.